Ansøg nu

Account Manager med lederambitioner

Lokation

Denmark - Odense

Sidste ansøgningsdato

2020-12-10

Som  Account Manager i Coromatic bliver du både omgivet af dygtige kolleger, fagligt teknisk udfordret og får et velrenommeret brand i ryggen. Du bliver en del af et rutineret team på vores Odense-kontor, og efter en oplæringsperiode er det planen at du overtager salgsledelsen af teamet.

Vi giver dig mulighed for at være en pålidelig og langsigtet partner for vores kunder og samtidig skabe værdi sammen med 140 dejlige kolleger, hvor vi både har en inkluderende og præstationsdrevet kultur. En del af vores mission er nemlig at tiltrække, fastholde, udvikle og begejstre branchens bedste medarbejdere.

 Leder og spillende træner på sigt

Med reference til Business Area Manager for Critical Power Solutions vil du indledningsvis træde ind i en væsentlig og selvstændig position, som kræver tæt kommunikation og samarbejde med kollegerne i afdelingen, såvel som på tværs af de øvrige forretningsområder i Coromatic.

Afdelingen har et klart mål om at være kundens foretrukne valg, når det gælder løsninger indenfor strømforsyninger, DC-backup systemer, hybridsystemer og specialløsninger.

Med en stor og loyal kundeportefølje indenfor marine, transport og industri står vi stærkt i markedet med vores produkter og løsninger. Denne position ønsker vi at styrke og udvide gennem en struktureret bearbejdning af kunder og markeder. Via dine forskelligartede påvirkninger af kunden opnår du konstruktiv dialog, der både på kort og lang sigt skaber de rigtige løsninger og gode relationer.

Det er vores forventning, at du løbende over en 6-måneders periode overtager salgsledelsesrollen fra den nuværende leder, som ønsker at træde tilbage i en mere salgs- og kunderettet funktion. I den forbindelse vil du overgå til at referere direkte til den administrerende direktør.

Af primære opgaver kan nævnes:

  • Udvikling af eksisterende kunder og markeder i samarbejde med afdelingens salgsteam samt opfølgning på indsatser.
  • Igangsætning af aktiviteter inden for marketing, som aktivt kan bidrage til kunderelationer og leads.
  • Opfølgning på kundeplaner, markedsplaner og budgetter, samt rapportering af nøgletal.
  • Udarbejdelse af budgetter i samarbejde med afdelingens øvrige sælgere. 

Din baggrund og personlighed

Du har minimum 5 års erfaring indenfor B2B salg af elektrotekniske komponenter og løsninger til den danske industri.
Ligeledes er du rutineret i at udvikle eksisterende kunder, og markeder og ved hvordan dette skal struktureres. Erfaring med salgsledelse er en klar fordel, men vi vægter personlighed over faglige kvalifikationer og præstationer.

Uddannelsesmæssigt har du en relevant el-teknisk baggrund, enten som ingeniør eller tekniker.

Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale – og så har du kørekort.

Som person kendetegnes du som værende vedholdende, dynamisk og relationsskabende. Du er igangsættende og engageret og er drevet af løsninger og resultater. Derfor motiveres du af at udfordre status quo og det falder dig naturligt, at det er teamindsatsen, der skaber de bedste resultater.

Du kan genkende dig selv i Coromatics værdier:

  • Vi er en pålidelig og langsigtet partner for vores kunder, med høj faglig integritet.
  • Vi tilføjer værdi til vores kunder ved at sikre og forbedre deres kritiske infrastruktur på den mest omkostningseffektive og bæredygtige måde.
  • Sammen skaber vi en inklusiv og performance-driven Coromatic-kultur.

Hvad du får, ud over et udviklende job
Du bliver en del af en åben, transparent virksomhed hvor trivsel, værdier og resultater har fokus. Hvor du er med til at påvirke struktur og rammer for dit arbejde, mens du samtidig får rum og beføjelser til at løse opgaven. Du indgår i et team med gode supporterende kolleger, hvor vi godt er klar over, at alt ikke kun er konstante succeser.

Coromatic A/S
Vi arbejder for at skabe tryghed – sikre drift 24/7. Vi beskæftiger os med salg, projektering, installation og service af forretnings kritiske løsninger til et bredt kundesegment, herunder bl.a. datacentre i turn-key leverancer, UPS- og DC-anlæg, generatorer, køleanlæg, ventilation, energioptimering, alarmering samt brandslukningsanlæg. Vi er, som en del af Coromatic Group, i en spændende udvikling med en ambitiøs målsætning.

Se meget mere om Coromatic på www.coromatic.dk

Ansøgning

Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du kontakte BA Manager Karsten Møller på +45 63 17 62 04. Du søger stillingen direkte via den grønne tab "Ansøg nu".

For at fremme processen vil samtaler foregå løbende. Tiltrædelse hurtigst muligt – men vi venter gerne på den rette.

Rekrutteringsansvarlig

Karsten Møller

Apply

Ad has been closed and it is no longer possible to apply.