Ansøg nu

Kundefokuseret byggeleder til datacenter

Lokation

Denmark - Aarhus

Sidste ansøgningsdato

2021-06-12

Vil du være med til at lede byggeprocessen, med fokus på at opnå resultater gennem samarbejde, faglig stolthed og god dialog? Coromatic søger en byggeleder til, som i samarbejde med projektlederen skal opføre et topmoderne datacenter i Aalborg.

Projektet omfatter udførelsen af hele den tekniske infrastruktur, fra tom bygningsskal til færdigt kommissioneret datacenter, med kunden i fokus under hele forløbet.

Stillingen er en projektansættelse med opstart 1. juli 2021 til og med 28. februar 2022, dog med mulighed for at blive en fast del af Coromatics projektafdeling for den rette kandidat.

Vi har et klart mål om at hjælpe vores kunder med at sikre deres kritiske virksomhed 24/7. Et vigtigt skridt her er at udføre projekter, leverancer og løsninger i overensstemmelse med aftalt omfang, kvalitet, tid og budget.

Dit nye område som byggeleder

Med reference til Head of Project vil du, som en del af teamet, få ansvaret for koordineringen på byggepladsen og sikre, at projektet skrider frem i henhold til projektplanen. Dette indebærer koordineringen af vores tekniske interne løsninger indenfor bl.a. UPS, generatorer og køleanlæg såvel som koordineringen af eksterne underentreprenører. Du vil opleve en alsidighed i dine opgaver, der kræver, at du formår både at være opsøgende såvel som kontribuerende på informationer og detaljer.

Overordnede arbejdsopgaver og ansvar:

  • Koordinere arbejderne på byggepladsen således en smidig projektgennemførelse fastholdes.
  • Opfølgning på interne såvel som eksterne entreprenørers fremskridt i.h.t. tidsplanen.
  • Indkøb af nødvendige forbrugsmaterialer til pladsen.
  • Kontrollere underentreprenørers kvalitetssikring, samt sikre at fejl og mangler i udførelsen rettes hurtigst muligt
  • Deltage i kvalitetssikring af egne arbejder.
  • Agere proaktivt for at forhindre afvigelser i projektet.
  • Sikre en tæt dialog med projektlederen, specielt i situationer med økonomiske eller tidsmæssige konsekvenser for projektet.
  • Forestå sikkerhedsarbejdet på pladsen (runderinger, sikkerhedsmøder m.v.).
  • Deltage i byggemøder og projektmøder, samt udarbejdelse af referater fra disse.
  • Bidrage med input til økonomisk og juridisk opfølgning af projektet.
  • Håndtere risici og muligheder i samarbejde med projektlederen.
  • Deltagelse i level 1-5 test af installationerne inden afleveringen.

Din baggrund og indstilling


Din indgangsvinkel til stillingen er forventeligt en uddannelse som maskinmester/elinstallatør/ingeniør eller lignende teknisk uddannelse. Gerne med kendskab til datacenterbranchen, hvor El og HVAC-R eller bygningsentrepriser har været omdrejningspunktet. Dette er dog ikke et krav.

Har du erfaring med gennemførelsen af entrepriser i entreprenørbranchen, og har stiftet bekendtskab med AB18, er dette en fordel.

Som person kendetegnes du som værende vedholdende, dynamisk og udadvendt. Du er en igangsættende og engageret person, der er drevet af resultater og løsninger på dine projekter. Du motiveres af at udfordre vores leverandører til gavn og glæde for vores kunder - og det falder dig naturligt, at det er teamindsatsen, der skaber de bedste resultater.

Hvad du får, ud over et udviklende job
Du bliver en del af en åben, transparent virksomhed hvor trivsel, værdier og resultater har fokus. Hvor du er med til at påvirke struktur og rammer for dit arbejde, mens du samtidig får rum og beføjelser til at løse opgaven. Du indgår i et team hvor der er et særdeles godt arbejdsmiljø, gode kolleger og hvor vi godt er klar over, at alt ikke kun er konstante succeser.

Coromatic A/S
Vi arbejder for at skabe tryghed – sikre drift 24/7. Vi beskæftiger os med salg, projektering, installation og service af forretningskritiske løsninger til et bredt kundesegment, herunder bl.a. datacentre i turn-key leverancer, UPS- og DC-anlæg, generatorer, køleanlæg, ventilation, energioptimering, alarmering samt brandslukningsanlæg. Vi er, som en del af Coromatic Group, i en spændende udvikling med en ambitiøs målsætning.

Se meget mere om Coromatic på www.coromatic.dk

Ansøgning
Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du kontakte Head of Project, Dennis Rasmussen på 8816 3474. Du søger stillingen direkte via den grønne tab Ansøg nu.  For at fremme processen vil samtaler foregå løbende.

Tiltrædelse hurtigst muligt – men vi venter gerne på den rette.

 

 

 

 

 

 

 

 

Rekrutteringsansvarlig

Dennis Rasmussen

Apply

Ad has been closed and it is no longer possible to apply.