Ansøg nu

Serviceleder til servicecenter med fokus på kunde- og medarbejdertrivsel, Roskilde

Lokation

Denmark - Roskilde

Sidste ansøgningsdato

2021-06-29

Coromatic sikrer adgang til strøm og datakommunikation til forretningskritiske funktioner. Vi er her 24/7 for vores kunder, for at sikre høj tilgængelighed og produktivitet i produktionsanlæg, for at redde liv, for at sikre uafbrudt strømforsyning, og ved at beskytte miljøet ved energioptimering.

Virksomhedens kunder er finanssektoren, IT- og telekomudbydere, hospitaler, forsvaret og andre virksomheder med kritisk infrastruktur.

Coromatic tilbyder rådgivning, drift, service og vedligehold. Vi designer, bygger og driver energieffektiv, teknisk infrastruktur.

Coromatic har mere end 550 medarbejdere, og har leveret løsninger og services til mere end 5.000 virksomheder i Norden. Coromatic er en del af E.ON gruppen.

Som Serviceleder i Coromatic skal du være synlig og nærværende, da en del af vores mission er at fastholde, udvikle og begejstre branchens bedste medarbejdere. 

Dit ansvarsområde som serviceleder
Med reference til Regional Service Manager East skal du være med til at videreudvikle vores servicecenter i Roskilde, hvorfra vi koordinerer alle teknikerbesøg for vores forskellige afdelinger på UPS, generator, køl, ventilation samt projekter.

Du vil få ansvaret for den daglige ledelse af afdelingens seks dygtige medarbejder, der betjener vores kunder i hele landet, så det er vigtigt, at du er nærværende i en travl afdeling og har et stort fokus på dine medarbejdere i deres hektiske hverdag.

Derudover sikre fremdrift i de daglige opgaver med stort fokus på vores kunder, så vi forsat kan fastholde vores høje kvalitetsniveau. Du vil også være en central del af en udvikling, hvor vi digitaliserer manuelle arbejds­processer. Endvidere vil du blive en del af serviceledergruppen, som du vil have et tæt samarbejde med, på tværs af hele serviceorganisationen.

Ansvarsområder:

  • Det samlede personaleansvar, herunder trivsel, udvikling, produktivitet m.v.
  • Opbygning KPI’er, samt omkostningsstyring
  • Sikre gennemførelse af, samt opfølgning på teamets opgaver
  • Support til kunder og teknikere
  • Dialog med og opfølgning til kunder
  • Medvirke til udvikling af vores samlede servicekoncept i samarbejde med den øvrige Serviceforretning

Du skal løbende sikre et konstant fokus på trivsel, fremdrift, udvikling og ikke mindst opnåelse og forståelse for de forretningsmæssige målsætninger, der er sat.

Din baggrund og indstilling
Som serviceleder for servicecenteret er det væsentligt, at du har ledererfaring og kan navigere i forskelligartede opgaver, fra personaleledelse og planlægning af opgaver til at indgå i servicecenterets praktiske opgaveløsning i de hektiske perioder. Det er en fordel, hvis du har en teknisk baggrund, men det er ikke et krav – det er dog vigtigt, at du har en teknisk interesse, da du skal sætte dig ind i og forstå vores komplekse produkter.  

Du er kendt som en åben, imødekommende og aktiv person, der gennem en målrettet, men tillidsvækkende kommunikation har evnen til at gå foran som Serviceleder. Du har en struktureret tilgang og mister ikke overblikket over de mange forskellige opgaver i afdelingen.

Hvad du får, ud over et udviklende job 
Du bliver del af en åben og transparent virksomhed, hvor trivsel, værdier og resultater har fokus. Vil du være med til at skabe fremtiden i servicecenteret og være med til at påvirke struktur og rammer for dit arbejde, mens du samtidig får råderum og beføjelser til at løse opgaven? Du vil indgå i et team, hvor der er et særdeles godt arbejdsmiljø og gode kolleger, og hvor vi godt er klar over, at alt ikke kun er konstante succeser.  

Coromatic A/S 
Vi er, som en del af Coromatic Group, i en spændende udvikling med en ambitiøs målsætning: Vi arbejder for at skabe tryghed – ved at sikre vores kunders drift 24/7. Vi beskæftiger os med salg, projektering, installation og service af forretningskritiske løsninger til et bredt kundesegment, herunder bl.a. datacentre i turn-key leverancer, UPS- og DC-anlæg, generatorer, køleanlæg, ventilation, energioptimering, alarmering samt brandslukningsanlæg.
 
Se meget mere om Coromatic på www.coromatic.dk  

Ansøgning 
Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du kontakte Senior Consulting Specialist Stine Hyldkrog på +45 25 348 348.  For at fremme processen vil samtaler foregå løbende. 

Tiltrædelse hurtigst muligt – men vi venter gerne på den rette.

 

Rekrutteringsansvarlig

Stine Hyldkrog

Apply

The link to your LinkedIn profile can be found here

Apologies, your application wasn't recieved correctly due to what seems like a malformed file. Make sure the file is not corrupt and is of common format, preferably PDF.

privacy policy