Ansøg nu

Sales Engineer til Coromatics køle- og datacenter division

Lokation

Denmark - Roskilde

Sidste ansøgningsdato

2020-02-18

Som vores nye Sales Engineer i Roskilde bliver du både centralt placeret, såvel som omgivet af dygtige, samarbejdende kolleger. Sammen skal I accelerere vores stærke koncept på køleløsninger til datacentre samt køling af forretningskritiske anlæg, hvor du har evnen til at gøre en markant forskel.

Vores primære opgave er at sikre vores kunders kritiske køleløsninger 24/7, med henblik på at forhindre kostbare nedbrud i driften. Denne opgave skal du bidrage til, gennem din store viden inden for køleteknik, samt din kommercielle tæft. Dermed formår du at fastholde, pleje og udbygge vores kundeportefølje.

Vi giver dig mulighed for at være en pålidelig og langsigtet partner for vores kunder, og samtidig skabe værdi sammen med 130 dejlige kolleger, hvor vi både har en inkluderende og præstationsdrevet kultur. En del af vores mission er nemlig at fastholde, udvikle og begejstre branchens bedste medarbejdere.

 

Din hverdag som Sales Engineer

Med reference til Business Area Manager i vores køle- og datacenter division får du en udviklende og selvstændig position, som kræver tæt kommunikation, faglig sparring og samarbejde med øvrige kolleger i afdelingen, såvel som på tværs af øvrige forretningsområder i Coromatic.

Selvom du overtager en eksisterende kundeportefølje, vil din hverdag samtidig kræve at du er en aktiv igangsætter. Derfor vil igangsætning af aktiviteter, møder, tilbud og konstante opfølgninger, være noget du trives med, og selv kan håndtere.  Dine salg følger du til dørs gennem god overdragelse til teknikere/projektledere - eller via egenhændig projektledelse med projektering.

Uddrag af øvrige opgaver:

  • Opbygge egen handlingsplan, hvor løbende besøgsaktiviteter realiseres og følges op i forhold til Coromatics salgsproces og -værktøjer.
  • Igangsætte aktiviteter inden for køl, som aktivt kan bidrage i forhold til kunderelationer og lead-generering.
  • Projektering, tekniske beregninger, vurdering og prissætning af udskiftning på køleanlæg, komponenter samt serviceaftaler, i forbindelse med udarbejdelse af tilbud og løsninger.
  • Behjælpelig med at vælge den rigtige installationsform og informere teknikere.
  • Projektleder på installationsopgaver.

 

Din baggrund og personlighed

Du er vant til at arbejde med direkte B-t-B-salg, og har derigennem minimum 5 års erfaring med projektsalg af køleløsninger.  Du er tilsvarende rutineret med at oparbejde nye markeder og kunder, og ved hvordan dette skal struktureres. Uddannelsesmæssigt har du en relevant, teknisk baggrund enten som køleingeniør, køletekniker, VVS installatør, maskinmester eller lignende.  Du har ligeledes erfaring med projektering af køleanlæg og evt. VVS installationer. Vi forventer at du behersker dansk samt engelsk, i skrift og tale og har kørekort.

Som person kendetegnes du som værende vedholdende, dynamisk og udadvendt. Du er en igangsættende og engageret person, der er drevet af resultater og løsninger, og er i stand til at skabe relationer og bygge bro mellem forretningsenhederne. Dermed motiveres du af at udfordre status quo, og det falder dig naturligt, at det er teamindsatsen der skaber de bedste resultater.

Du kan genkende dig selv i Coromatics værdier:

Hvad du får, ud over et udviklende job? Du bliver en del af en åben, transparent virksomhed hvor trivsel, værdier og resultater har fokus. Hvor du er med til at påvirke struktur og rammer for dit arbejde, mens du samtidig får rum og beføjelser til at løse opgaven. Du indgår i et team med gode supporterende kolleger og hvor vi godt er klar over, at alt ikke kun er konstante succeser.

Coromatic A/S

Vi arbejder for at skabe tryghed – sikre drift 24/7. Vi beskæftiger os med salg, projektering, installation og service af forretningskritiske løsninger til et bredt kundesegment, herunder bl.a. datacentre i turn-key leverancer, UPS- og DC-anlæg, generatorer, køleanlæg, ventilation, energioptimering, alarmering samt brandslukningsanlæg. Vi er, som en del af Coromatic Group, i en spændende udvikling med en ambitiøs målsætning.

Se meget mere om Coromatic på www.coromatic.dk

Ansøgning

Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du kontakte BA Manager Lars Frandsen på 88 16 34 87.

For at fremme processen vil samtaler foregå løbende.

Tiltrædelse hurtigst muligt – men vi venter gerne på den rette.

 

 

Rekrutteringsansvarlig

Lars Vestermann Frandsen

Apply

Ad has been closed and it is no longer possible to apply.