Ansøg nu

Empatisk og struktureret arbejdsmiljøkoordinator til Coromatic

Lokation

Denmark - Roskilde

Sidste ansøgningsdato

2022-08-15

Empatisk og struktureret arbejdsmiljøkoordinator til Coromatic

Er du en kapacitet indenfor arbejdsmiljø og sikkerhed?

”Vi opprioriterer vores arbejdsmiljøarbejde, og søger nu en arbejdsmiljøkoordinator, som sammen med lederne og arbejdsmiljøgrupperne kan styrke arbejdsmiljøet i hverdagen. Vi har kunder med kritisk infrastruktur over hele Danmark, og sikkerheden for vores medarbejdere skal være i top. Samtidig har vi et højt ambitionsniveau, hvor vi ønsker at være en af Danmarks bedste arbejdspladser, og det giver spændende muligheder for vores kommende arbejdsmiljøkoordinator,” fortæller administrerende direktør Kurt Vahlun Sørensen.

Som vores nye arbejdsmiljøkoordinator bliver du en del af Coromatic, hvor du vil få +100 dedikerede kolleger i Roskilde, Odense og Århus. Når du træder ind ad døren hos os, vil du opleve god stemning og godt kollegaskab, som gør vores arbejdsplads til et rigtigt rart sted at være. 

Om jobbet

Som arbejdsmiljøkoordinator får du en central rolle med at sikre, at vi har en solid og systematisk arbejdsmiljøindsats som en naturlig del af hverdagen. Du bliver ansat i HR/HSE med reference til HR-direktøren. Du får nordiske kollegaer, som arbejder med arbejdsmiljø og sikkerhed hos Coromatic i Sverige og Norge.

Du får blandt andet ansvar for drift og koordinering af vores arbejdsmiljøsystem IA, og for strategisk udvikling og implementering af tiltag og initiativer til gavn for arbejdsmiljø og sikkerhed. Det gælder også PSS (Plan for Sikkerhed og Sundhed), sikkerhedsgennemgang, hændelseshåndtering, uddannelseskrav og tilsvarende.

Onboarding af nye kollegaer og løbende træning er vigtige elementer i det daglige arbejde, og du bliver sekretær for arbejdsmiljøudvalget med ansvar for understøttelse af arbejdsmiljøorganisationen.

Samtidig har du operationelt ansvar på en del af opgaverne. Det er vigtigt for os, at du naturligt selv har hånd på opgaverne og får dem helt i mål.

Vi søger dig, som trives med stor bredde i rollen som arbejdsmiljøkoordinator, og som ser styrken for den gode arbejdsplads gennem dit arbejde med en bred palet af opgaver, som vedrører vores sundhed og trivsel i hverdagen.

Arbejdsstedet er som udgangspunkt i Roskilde. Opgaverne dækker alle Coromatics lokationer og sites hos vores kunder. 

Kvalifikationer

Du er struktureret, rolig og velovervejet, og du er empatisk og ordentligt. Du er vant til at samarbejde med mange forskellige mennesker på alle niveauer, internt som eksternt. Du kan drive de strategiske indsatser, og kan lykkes med implementering i samarbejde med ledere og medarbejdere. Du trives bedst med teambaseret samarbejde, hvor vi lykkes sammen

Du har en uddannelse som arbejdsmiljøkoordinator, praktisk erfaring, gerne fra el-branchen eller tilsvarende. Du har forståelse for hvad det kræver at arbejde i en teknisk virksomhed, herunder arbejdsmiljøregulering og lovkrav. Derfor vil du også kunne sætte dig ind i vores virksomhed, og blive en del af et godt fællesskab, hvor vi lykkes sammen.

Vi er åbne overfor din baggrund, og du kan have både kort og lang erfaring på arbejdsmarkedet. Det handler om at vi skal være et godt match for hinanden.

Coromatic A/S

Vi er en servicevirksomhed og en selvstændig systemintegrator. Vi designer, bygger og servicerer teknisk infrastruktur som datacentre, hospitaler, lufthavne og  tilsvarende offentlige og private virksomheder. Coromatic beskytter miljøet ved at optimere energiforbruget. Læs mere på hjemmesiden, og se vores film om hvad vi laver:  https://coromatic.dk/hvem-vi-er-og-hvad-vi-goer/ . Besøg os gerne på LinkedIn og Facebook. 

Ansøgning

Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du kontakte HR-direktør Marianne Fæster Nielsen på +45 2333 2300. Du søger stillingen direkte via den grønne tab "Ansøg nu".

For at fremme processen vil samtaler foregå løbende.

Tiltrædelse hurtigst muligt – men vi venter gerne på den rette.

Rekrutteringsansvarlig

Marianne Nielsen

Apply

Ad has been closed and it is no longer possible to apply.