Ansøg nu

Sales Executive

Lokation

Denmark - Aarhus

Sidste ansøgningsdato

2024-04-05

Vil du være med til at udvikle vores forretning og direkte påvirke vores positive trend?

Så søger vi nu en Sales Executive med kommercielt indblik og teknisk forståelse til vores afdeling i Århus. Som Sales Executive inden for Service Sales skal du være med til at sikre vores kunders kritiske infrastruktur 24/7 ved at hjælpe dem med at være på forkant med serviceringen af deres tekniske anlæg.

Gennem dine kommercielle evner og tekniske fornemmelse formår du at gøre en markant forskel i markedet, ved at fastholde og finde nye kunder i Jylland. Du bliver omgivet at dygtige kolleger, der er eksperter på køl, ventilation, styringer, nødstrøm og generatorer, hvilket vil opbygge din tekniske forståelse yderligere, så du trygt og sikkert kan komme ud til vores kunder og accelerere vores allerede stærke servicekoncept.

Gennem velkendte produkter og løsninger af høj kvalitet giver vi dig mulighed for at blive dygtig inden for vores felt samt at blive en del af et førende, markedsorienteret og professionelt team. Du vil få masser af personlige og faglige udfordringer i en fri og uformel hverdag – for en del af vores mission er nemlig at fastholde, udvikle og tiltrække branchens bedste medarbejdere.

Din hverdag som Sales Executive i Service Sales
Med et velrenommeret brand i ryggen vil du målrettet varetage salg af serviceaftaler til nye kunder, samt servicere eksisterende og udvide engagementet hos dem.

Du evner at kombinere opfølgende servicekald, opsøgende salg pr. telefon såvel som selv booke møder til helt nye kunder. Gennem disse forskelligartede påvirkninger af markedet opnår du den konstruktive dialog, der både på kort og lang sigt skaber de rigtige serviceløsninger til kunderne.

Samlet kommer du til at håndtere hele salgsfasen omkring serviceaftaler, lige fra de indledende dialoger, til kundemøder, sammensætning, beregning og prissætning af servicetilbud over til opfølgning, afslutning og god overdragelse til teknikerne.

Din baggrund og personlighed
Du har minimum 2 års erfaring med salg direkte til B2B, hvor du har bevist, at du kan strukturere og oparbejde nye markeder og kunder. Din uddannelsesmæssige indgangsvinkel er kommerciel, såsom Markedsføringsøkonom, Professionsbachelor i International handel & Markedsføring eller lignende.

Som person kendetegnes du som værende vedholdende, dynamisk og relationsskabende. Du er igangsættende og engageret, og er drevet af løsninger og resultater. Derfor motiveres du af at udfordre status quo og det falder dig naturligt, at det er teamindsatsen, der skaber de bedste resultater. Du er udadvendt og en teamplayer og så har du en god forståelse for forretning og kunder.

Du behersker dansk samt engelsk, i skrift og tale – og har kørekort og bil.

Coromatic tilbyder dig
Vi tilbyder en spændende stilling i en virksomhed i vækst, hvor vi har fokus på arbejdsglæde, trivsel og gode kolleger. Der er tale om en fuldtidsstilling med mulighed for personlig udvikling og en fleksibel hverdag samt gode løn- og ansættelsesvilkår.

Vil du vide mere om Coromatic?
Se en kort film om hvad vi laver – eller læs mere på vores hjemmeside, LinkedIn eller på Jobindex.

Ansøgning og kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Service Sales Michael Hansen på mail michael.hansen@coromatic.dk  eller via LinkedIn: Michael Hansen .

Du søger stillingen direkte via den grønne tab "Ansøg nu".  For at fremme processen holder vi samtaler løbende. Send derfor gerne din ansøgning og dit CV snarest.

Rekrutteringsansvarlig

Michael Hansen

Apply

Ad has been closed and it is no longer possible to apply.