Ansøg nu

Finance Business Partner til vækstvirksomhed i Roskilde

Lokation

Denmark - Roskilde

Sidste ansøgningsdato

2024-11-15

Er du klar til at blive den økonomiske sparringspartner for vores Servicedirektør og hans ledelsesteam? Som Finance Business Partner vil du have en central rolle i finansteamet og bidrage til at sætte rammerne for Coromatic Danmark.

Du vil referere til økonomidirektøren, og du udgør sammen med Projekt-controlleren vores controllergruppe.

Finansfunktionen er beliggende på virksomhedens kontor i Roskilde, men din dagligdag vil også indeholde kontakt med vores medarbejdere på de øvrige kontorer i Odense og Århus. Vi er i alt 8 medarbejdere i Finans og da vores nuværende Business Partner har besluttet sig for at gå på pension, leder vi efter en ny kollega. Skal det være dig?  

Dine ansvarsområder og opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Månedsluk, -rapportering og -analyser samt deltagelse i Business Reviews og afdelingsmøder
  • Ad Hoc analyser med fokus på effektivitet, udfaktureringsgrad og afvigelser
  • Budget og forecasts, hvor du er tovholder for budgetprocesser
  • Porteføljeanalyse, inkl. tæt samarbejde med Servicekoordinator om vedligeholdelse
  • ERP-implementering, hvor du bliver en vigtig del af projektet for implementering af et nyt system

 Din profil

Vi vægter dine personlige egenskaber lige så højt som dine faglige kompetencer. Ideelle kandidater har:

  • Relevant økonomisk uddannelse samt relevant erfaring som Finance Business Partner eller Business Controller
  • Ansvarsbevidsthed og erfaring med økonomisystemer
  • Fortrolighed med Excel samt gode kommunikationsevner på dansk og engelsk
  • Engagement i både arbejde og kollegaer
  • Naturlig nysgerrighed med fokus på procesoptimering
  • Evne til at trives i et travlt miljø og arbejde både selvstændigt og i team

Hvad kan vi tilbyde?

  • Et spændende job med gode udviklingsmuligheder i en vækstvirksomhed
  • Et uformelt arbejdsmiljø, dynamisk atmosfære med engagerede kolleger
  • Attraktive ansættelsesvilkår og personalegoder
  • Indflydelse med mulighed for at præge udviklingen i både serviceafdelingen og økonomifunktionen
  • En spændende stilling i en virksomhed i udvikling med stor arbejdsglæde, trivsel og gode kolleger.
  • Der er tale om en fuldtidsstilling med mulighed for personlig udvikling og en fleksibel hverdag. Løn fastsættes efter kvalifikationer

Om Coromatic A/S

Samfundets private og offentlige kritiske infrastruktur har brug for stabil strøm og kommunikation 24/7. Hos Coromatic er vi stolte af at være den betroede partner, der udvikler og driver robuste, kritiske infrastrukturløsninger for at sikre et modstandsdygtigt og bæredygtigt samfund 24/7. Vores kunder er f.eks. banker, hospitaler, Forsvaret og IT- og teleudbydere.  Vi er en del af den internationale energikoncern E.ON og vores fagfolk er eksperter i nødstrøm, kritisk køl og ventilation, generatorer og UPS samt etablering og drift af datacentre.

Vi er en organisation i vækst og er kendetegnet af en uformel omgangsform, hjertevarme mennesker og et arbejdsmiljø, hvor man altid bliver taget godt imod.

Se en kort film om hvad vi laver her (link til video). Du kan også læse om os på Jobindex.

 Ansøgning og kontakt

Ansøgningsfrist: Snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte økonomidirektør Robert G. Hansen på tlf. +45 2525 6570 eller robert.hansen@coromatic.dk.

Du søger stillingen direkte via den grønne tab "Ansøg nu".  For at fremme processen holder vi samtaler løbende. Send derfor gerne din ansøgning og dit CV snarest. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Rekrutteringsansvarlig

Robert G. Hansen

Apply

The link to your LinkedIn profile can be found here

Apologies, your application wasn't recieved correctly due to what seems like a malformed file. Make sure the file is not corrupt and is of common format, preferably PDF.

privacy policy