Ansøg nu

Senior Account Manager – teknisk projektsalg til offentlige kunder

Lokation

Danmark - Aarhus, Odense eller Roskilde

Sidste ansøgningsdato

2026-11-30

Kan du omsætte teknisk indsigt til stærke kunderelationer og konkrete projekter?

Hos Coromatic søger vi en Senior Account Manager, der vil udvikle salget til offentlige kunder med særligt fokus på nødgeneratoranlæg, UPS og køleløsninger, der understøtter kundernes forsyningssikkerhed og drift.

Din rolle – fra behov til aftale

Du får ansvar for både eksisterende nøglekunder og udviklingen af nye muligheder hos offentlige kunder. Med teknisk forståelse og kommercielt overblik driver du salgsprocessen fra den første dialog og behovsafdækning til tilbud, forhandling og aftale. Du agerer som kundernes Trusted Advisor og arbejder langsigtet med komplekse organisationer og beslutningsprocesser med både tekniske, driftsmæssige og kommercielle interessenter.

Du bliver en del af et dedikeret salgsteam og arbejder tæt sammen med Coromatics servicesalgsorganisation samt vores stærke Project Design / Tech Design-miljø, hvor specialister i Danmark og Sverige understøtter dig i både tilbuds- og løsningsdesign. Du refererer til salgsdirektør Kennet Pedersen.

Dine vigtigste opgaver

  • Opsøge nye kunder og projektmuligheder i det offentlige samt udvikle eksisterende kunderelationer.
  • Rådgive kunder om nødgeneratoranlæg og relaterede løsninger inden for kritisk infrastruktur, fx UPS, køl, tekniske anlæg og serviceaftaler.
  • Opbygge relationer til beslutningstagere, tekniske rådgivere og øvrige interessenter.
  • Deltage i udbud, markedsdialog og partnerskaber samt håndtere offentlige indkøbsprocesser, rammeaftaler og compliancekrav.
  • Drive forhandlinger med fokus på kundeværdi, lønsomhed og tydelige aftaler.
  • Koordinere interne ressourcer i salgs-, service- og designorganisationen og sikre en grundig overdragelse til projektorganisationen.
  • Arbejde struktureret med salgsaktiviteter, pipeline og opfølgning i CRM.

Din profil – teknisk fundament og kommercielt drive

Du har en teknisk baggrund som elektriker, maskinmester, ingeniør eller tilsvarende og erfaring med teknisk B2B-salg eller projektsalg. Vi ser gerne, at du har arbejdet med salg af nødgeneratoranlæg eller beslægtede løsninger inden for nødstrømsforsyning og kritisk infrastruktur. Det vigtigste er, at du kan kombinere teknisk indsigt med forståelse for kundens forretning og drive en salgsproces frem til en aftale.

  • Du kan sætte dig ind i tekniske krav og omsætte dem til forståelige og relevante løsningsforslag.
  • Du har gerne erfaring med offentlige udbud, rådgiverdialog og længere salgsforløb med flere beslutningstagere, gerne erfaringer med hospital og forsvaret.
  • Du er proaktiv, struktureret og stærk i relationsopbygning og formår at positionere dig som kundens Trusted Advisor.
  • Du arbejder selvstændigt og struktureret, men ved også, hvornår du skal bringe kollegernes ekspertise i spil.
  • Du kommunikerer klart på dansk og kan anvende engelsk i teknisk og kommerciel dialog.

En rolle med teknisk dybde og kommercielt ansvar

Stillingen er for dig, der vil mere end at sælge et produkt. Du vil forstå kundens drift, kvalificere behovet og samle den rigtige løsning sammen med tekniske kolleger. Her får du mulighed for at arbejde med komplekst projektsalg, langsigtede kunderelationer og løsninger, hvor forsyningssikkerhed er afgørende.

Hvad tilbyder vi?

  • En nøglerolle i en forretning med stor samfundsmæssig betydning
  • En stærk teknisk og kommerciel supportorganisation i både Danmark og Sverige
  • Attraktive ansættelsesvilkår med konkurrencedygtig løn, pension, bonusordning og firmabil eller biltilskud
  • Høj grad af frihed, ansvar og indflydelse på egen hverdag
  • Et stærkt fællesskab og sociale aktiviteter via vores personaleforening
  • Mulighed for at arbejde fra Roskilde, Odense eller Aarhus

Om Coromatic

Coromatic er en førende nordisk leverandør af løsninger og service inden for kritisk infrastruktur. Vi arbejder dagligt med kunder, hvor høj oppetid og sikker drift er afgørende – herunder hospitaler, offentlige myndigheder, industrivirksomheder og forsvarsrelaterede organisationer. Vi er i fortsat vækst og kendt som en professionel og ansvarlig samarbejdspartner, der skaber robuste løsninger til samfundskritiske funktioner.

Vil du vide mere om Coromatic? Se en kort film om Coromatic, og hvad vi laver: film. 

Interesseret?

Vil du bruge dit kommercielle drive og din tekniske nysgerrighed til at skabe nye kunder og vinde projekter? Send din ansøgning og dit CV via den grønne tab "Ansøg nu". Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgsdirektør, Kennet Pedersen på tlf. +45 27154406 eller kennet.pedersen@coromatic.dk

For at fremme processen holder vi samtaler løbende. Send derfor gerne din ansøgning og dit CV snarest.

Rekrutteringsansvarlig

Kennet Pedersen

Apply

The link to your LinkedIn profile can be found here

Apologies, your application wasn't recieved correctly due to what seems like a malformed file. Make sure the file is not corrupt and is of common format, preferably PDF.

privacy policy