Ansøg nu

Leder til projekt teknikerteam

Lokation

Denmark - Roskilde

Sidste ansøgningsdato

2020-01-31

Er du vores nye leder, der både kan favne fagligt bredt, samle trådene og skabe klarhed?

Ni af vores stærke projektteknikere, fungere i dag i to forskellige afdelinger. Her arbejder de enten med projekt montage af forskelligartede kritiske køle-og installationsprojekter eller med installation, implementering, fejlfinding og ombygning af styringstavler til nødstrømsgeneratorer. Når du er ansat, træder den sidste del af en mindre organisationsrokering i kraft, da vi ønsker at samle disse alsidige projektteknikere i et nyt team, i vores Serviceforretning.

Stillingen kræver en masse dialog og prioritering med de forskellige projektledere og i nogle tilfælde også kunder for konstant, at sikre høj kvalitet i de forskellige projektfaser men lige så vigtigt er en konstant tilstedeværelse og koordinering for projektteamet via en nærværende værdibaseret ledelsesstil. En del af vores mission er nemlig at fastholde, udvikle og begejstre branchens bedste medarbejdere.

Din nye hverdag

Med direkte reference til Regional Service Manager får du ansvaret for den daglige ledelse af et landsdækkende team og den fortsatte udvikling af 9 kompetente teknikere, der uddannelsesmæssigt enten er elektriker, el-installatør, stærkstrømstekniker, elektromekaniker, smed, køletekniker eller maskinmester. Deres alsidighed sætter niveauet for dine opgaver og det ansvar der medfølger.

Du er med til at sikre og koordinere den daglige bemanding på de forskelligartede projekter, og du vil derfor blive mødt af mange udfordringer, når du skal løse vores kunders ønsker og selve projektkabalen. Det kræver både en løsningsorienteret indstilling såvel som en sammensmeltning af kreativitet og ansvarlighed, samt evnen til at indgå i tæt dialog og sparring med både kolleger på tværs af hele Coromatic samt kunderne.

 Ansvarsområder:

  • Det samlede personaleansvar, herunder trivsel, udvikling, koordinering, produktivitet mv.
  • Daglig koordinering af tekniker ressourcer med projektlederne i projektorganisationen
  • Deltagelse i projekt review møder og derigennem bidrage til optimal projektudførelse
  • En mindre grad af teknisk support til teamet
  • Samarbejde og koordinering med serviceafdeling i forbindelse med fejlsøgning, fejlretning og spidsbelastninger

Du sikrer løbende et konstant fokus på fremdrift, kvalitet og ikke mindst opnåelse og forståelse for de forretningsmæssige målsætninger, der er sat. Det betyder, en hverdag hvor det kræver, at du selv er opsøgende på de informationer og detaljer du har brug for.

Din baggrund og indstilling

Som leder for vores projektteknikere forestiller vi os, at du er uddannet maskinmester eller har en anden tværfaglig installationsuddannelse. Tilsvarende er det væsentligt, at du selv har fungeret som projektleder på byggepladser samt har reel ledererfaring. Dermed kan du navigere og håndtere forskelligartede opgaver; lige fra planlægning, tids- og omkostningsstyring til sikring af arbejdsmiljøledelse på byggepladsen såvel som den fulde personaleledelse.

  • Du har som minimum kørekort kategori B.
  • Du behersker engelsk på et fornuftigt niveau.
  • Du kan godkendes på FET niveau.

Du er kendt som en åben, imødekommende og aktiv person, der gennem en målrettet men tillidsvækkende kommunikation har evnen til at gå foran som leder.

Hvad du får, ud over et udviklende job

Du bliver en del af en åben, transparent virksomhed hvor trivsel, værdier og resultater har fokus. Hvor du er med til at påvirke struktur og rammer for dit arbejde, mens du samtidig får rum og beføjelser til at løse opgaven. Du indgår i et team hvor der er et særdeles godt arbejdsmiljø, gode kolleger og hvor vi godt er klar over, at alt ikke kun er konstante succeser. 

Coromatic A/S

Vi arbejder for at skabe tryghed – sikre drift 24/7. Vi beskæftiger os med salg, projektering, installation og service af forretnings kritiske løsninger til et bredt kundesegment, herunder bl.a. datacentre i turn-key leverancer, UPS- og DC-anlæg, generatorer, køleanlæg, ventilation, energioptimering, alarmering samt brandslukningsanlæg. Vi er, som en del af Coromatic Group, i en spændende udvikling med en ambitiøs målsætning. 

Se meget mere om Coromatic på www.coromatic.dk  

Ansøgning 
Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du kontakte servicechef Søren Duevang på 88 16 34 59.

For at fremme processen vil samtaler foregå løbende. 

Tiltrædelse hurtigst muligt – men vi venter gerne på den rette.




Rekrutteringsansvarlig

Søren Duevang

Apply

Ad has been closed and it is no longer possible to apply.